Farvel blog..

Nu har jeg haft denne blog i et helt år. Det har været et skønt år, jeg har lært så mange nye ting og mennesker at kende. Jeg har lært mig selv lidt bedre at kende, nok til at vide at jeg ikke kan føre blogning på denne blog længere. Det er trist, især fordi jeg har fået så mange dejlige læsere, også anonyme. Jeg har nydt at blogge, men jeg har også opdaget at denne slags blogning ikke er mig. Jeg har derfor lavet en ny blog, som hedder Underbevidsthed Jeg vil gerne takke jer allesammen for at have læst med og jeg håber at i vil følge med på min nye blog, selvom den nok bliver en smule anderledes end denne her. Tak for alt, det har været et skønt år!

  

 (jeg undskylder for dårlige webcam billeder..)

Projektuge = Done!

Projektugen er færdig og jeg er nu klar til at holde weekend. Jeg har en hel del timers søvn at få indhentet, tysk aflevering + tysklektier og matematik der skal gennemgås igen og igen pga. terminsprøver i næste uge.

Projektuge

Till we found our place

Nogle meget gamle billeder taget fra min mobil, så derfor den dårlige kvalitet.

Har haft en skøn weekend sammen med mine veninder, vi har set 15 afsnit i alt af TVD og spist os klamme i popcorn, slik og chips. I morgen starter projekt ugen, det skal nok blive godt, selvom jeg ikke rigtig føler mig "klar" til det endnu.

Uge 02

Chokolade afhængig - Mangel på søvn - Gossip Girl på hjernen - Savn af det gamle TVD - Supernatural - 3d origami - tv - aftaler 
- uge 02

2011

2011 startede med tårer i øjnene, fortvivlelse og følelsen af at den eneste løsning var at stille træskoene og gå over broen. Men det gjorde jeg ikke. 2011 blev lidt bedre med tiden, der var små opture som jeg desperat holdte fast i, for ikke at ende mit liv som 14/15 årig. Tingene blev bedre, i hvert fald for en stund. En dag fik jeg så af vide at de gode dage i skolen med skønne klassekammerater ville ende hurtigere end jeg havde (troet) håbet på. Uger gik med søvnløse nætter og tårer i øjnene hver dag. Projektugen er den bedste uge i 2011. Jeg tilbragte flere timer med mine dejlige veninder, vi lavede en musikvideo, skrev om musik og hyggede os så meget. Ugen var forbi og sommerferien var sat i gang. Afslutningsfest med klassen, selvom jeg ikke opdagede at det var farvel, før jeg blev hentet og der blev krammet, sagt farvel og heldigvis også et par Vi ses! Min sommerferie var fuld af planer og arbejde og arbejde. Jeg er normalt en doven person der bedst kan lide ikke at have sin ferie fyldt til randen med planer, men i denne ferie var det rart. Jeg havde så travlt at jeg glemte alt om skolen og randerne under øjnene forsvandt, mine øjne strålede igen og jeg havde det sjovt. Men så kom mandagen hvor jeg skulle op klokken lort om morgenen for at sidde i bus og tog, og bagefter cykle flere kilometer som ødelagde mine knæ og mit humør resten af ugen. Skoledagene begyndte og mine arbejdsdage sluttede. Skolen var et helvede, det eneste gode ved skoledagen var frikvarterene hvor jeg kunne smutte ind til min veninde og snakke. De søvnløse nætter kom igen og en zombietilstand blev lagt over mig. Jeg gik igennem dagene uden at lægge mærke til hvad jeg lavede. Dagene blev ens og jeg vidste pludselig ikke hvem jeg var længere. Biografturen var uforglemmelig, at flygte fra skolen og zombietilstanden og være mig selv igen. Hende den underlige vampyr pige der kan snakke i flere timer om Twilight, Vampire Diaries og de tusindevis af bøger hun har høvlet igennem på kort tid. Det var rart at møde hende igen og det tror jeg også mine veninder ville sige. Mads Langer koncert på Fermaten var fantastisk og guud hvor var han dog lækker og såå sød. Sygehuset fik jeg også besøgt i december, min mor blev indlagt og igen var jeg helt nede. December er pludselig væk, juleaften kom næsten som et chok og jeg kan stadigvæk ikke forstå at det er den sidste dag i 2011.

Jeg er slet ikke klar til at byde 2012 velkommen.

Strunge

Skifter hurtigt
til en ny forklædning
- jeg behøver forandringer
med livets hastighed

Danner kontrast
behøver ingen camouflage
- død og træt af
ikke at være mig selv

  - IDENTITET
    af Michael Strunge

Ligesiden sidste år da vi havde praktikanter og de introducerede mig for Strunge, har jeg været forelsket. Forelsket i hans mørke og følsomme digte. Hans måde at skrive på har inspireret mig og jeg har oplevet en helt ny side af mig selv, jeg er ved at lære at opleve min underbevidsthed at kende. Jeg havde lidt glemt Strunge i min travle hverdag og kedelige weekender. Men da jeg stødte på hans navn i Kære fucking dagbog, kom jeg i tanke om hvor meget jeg har savnet min underbevidsthed og ikke mindst ham, så i dag hvor jeg ingen lektier skulle lave(eller gad lave), besøgte jeg den. Til min store overraskelse opdagede jeg at vores dansk bog har et af hans digte skrevne på side 17, nemlig IDENTITET. Jeg sprang lidt af glæde og læste digtet højt igennem flere gange og kunne ikke rigtig lade være med at se dokumentaren om ham og et par andre unge kunstnerer fra 1981 igen. Høre hans stemme og få et lille indblik i hvordan han oplevede København og hippierne. Hvis bare Strunge dog levede i dag, så ville jeg trykke hans hånd og fortælle ham hvor sej han er og hvor meget han har forandret mig indeni.

 

Jul

Jeg er omringet af juleting, spiser skum- og chokolade julemænd, åbner julekalender, skraber på min skrabekalender, når jeg lige husker det, hører julemusik, kigger på julebilleder, ser julefilm og engang imellem bliver jeg ramt af sne eller havl. Men alligevel er jeg ikke i julestemning.

New in

I Can't Do This

Var ved at bryde sammen i går i tysk. Det var meningen jeg skulle have snakket i 5 minutter om min sommerferie. Jeg havde haft utrolig svært ved at lave den disposition. Det var som om at alle tyske ord og sætninger var blevet fjernet fra min hjerne og tilbage var kun tomhed og frustation. Jeg havde haft ondt i maven hele weekenden igennem, ved tanken om at jeg skulle fremlægge. Da jeg så skulle fremlægge var mine øjne fulde af tårer og mine hænder rystede kraftig og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg sad bare der og stirrede ned på mit næsten blanke papir. Heldigvis opdagede min tysklærer hvor nervøs jeg var, så hun sagde at vi tog den i morgen.

Jeg fik det overstået i dag, dog ikke med publikum. Jeg er overhovedet ikke stolt at mig selv, jeg føler jeg har snydt..

You're Not Alone because I't Will Rain

Så skete det. Det sluttede af med stilhed og det sidste jeg hørte var starten af It Will Rain, før min bobbel af lykke sprang. Tilbage stod jeg sammen med mine to bedste veninder og følte mig underlig tom indeni. Da døren blev lukket, stoppede Brunos sang og stilheden omfavnede mig endnu engang. Vi snakkede og hvinede lidt højt ude i den kolde mørke aften. Da vi cyklede hjem, blev tomheden erstattet af spænding og lykke. Forfanden da, jeg var jo lykkelig! Jeg havde haft en fantastisk, næsten ubeskrivelig dag sammen med mine veninder, en dag der aldrig vil få en plads i glemmebogen. Vi snakkede og råbte hele vejen hjem om den film der. Vi snakkede om hvor meget den rørte os, og om hvordan vi alle tre sad med tårer i øjnene hele filmen igennem og at vi ikke fattede at den var slut. Filmen, den som vi havde ventet på i over et år. Filmen der har rørt mig så dybt at jeg blev ked af det, da jeg skulle forlade biografen. Filmen jeg har ventet på, den som har gjort mig søvnløs i flere nætter. Breaking Dawn. Bare navnet for min mave til at snurre rundt og min hjerne spiller alle scenerne om igen og igen.
Og jeg kan ikke vente til den 16 november 2012. Men først er der så mange andre ting, så spændingen bliver dæmpet lidt. For den 30 skal jeg se Mads Langer, ham der har den fantastiske stemme og som stjal mit hjerte dengang jeg helt tilfældig trykkede om på VH1 og han sang You're Not Alone. Og den 23 Marts, hvis ikke den 22, så går jeg amok, for der skal jeg se The Hunger Games. En fantastisk bog og sikkert også en ligeså fantastiskk film, selvom skuespillerne efter min mening ikke er nogle at råbe Hurra for..
Åha, pludselig er livet ikke så gråt mere.

Tja, man må yde før man kan nyde..

Almost weekend!

Har i dag haft geografi hele dagen. Vi skulle vælge et land og svare på en hel masse svære spørgsmål. Vi blev ret hurtige enige om at vi ville skrive om Japan. Jeg er selv ret facineret at den japanske kultur og derfor var det også spændene at svare på spørgsmålene, selvom mange af dem var rigtig svære og indviklede.
I morgen tager jeg over til en veninde hvor vi skal spise pizza, se alle tre twilight film og æde os fede i slik og chips. Vi skal jo være klar til den 17 hvor vi skal ind og se Breaking Dawn Part 1! Jep, jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.
Da jeg sikkert ikke får blogget i morgen vil jeg bare lige ønske jer en god weekend. Ved i hvert fald at min bliver god!

ma te ma tik

I går var jeg til skolehjem samtale. Ikke noget at råbe hurra for, jeg er åbenbart fuldstændig d u m i matematik, så min karakter ligger nu på 4 i stedet for 10, som den gjorde før. Hvad der er sket, aner jeg squ ikke helt. Men hvis jeg kunne trylle, ville jeg trylle det 4 tal langt væk og udskifte det med et 12 tal, simpelthen fordi jeg gerne vil kunne blære mig med at jeg forstår m a t e m a t i k.

What a happy ending!..

Pludselig forsvandt den trælse klump og følelsen af ligegyldighed, som havde siddet i mig siden i mandags. En følelse af selvsikkerhed erobrede min krop og min mave boblede stille af glæde. Jeg fik mine to fsa dansk stile tilbage i torsdags og jeg var glad. Mere end glad, lykkelig. Jeg havde været totalt nede over mine matematik karaktere, for selvom de hverken var værre eller bedre end jeg havde forventet, stirrede tallene hånende op på mig og plaprede løs om hvor dårligt det var gået. Men da jeg fik mine to stile i torsdags, huskede jeg, at jeg ikke er så håbløs igen.

I får lige et lille udpluk fra dem begge:

Skumring

Cecilie gik lidt tættere på, selvom hun var bange, var hun også nysgerrig. Hun tog endnu et skridt fremad, men hendes sko ramte et stort skår fra en tallerken og skåret røg hen ad gulvet og lavede en masse larm i stilheden. Damons ryg blev stiv og han løftede hovedet. Pludselig var han væk fra hjørnet og Cecilie kunne nu se hvad det var, han havde været så optaget af. Kamilla, lå i en forvreden stilling og hun var dækket af blod. Cecilie gik et skridt baglæns, chokeret over hvad hun så på. Pludselig kunne hun mærke en hånd stramme om hendes arm og hun skreg som aldrig før.

Ude

Hans gulgrønne slangeøjne stirrer ind i mine et kort øjeblik, hvorefter et bredt smil afslører hans skarpe hvide tænder. Jeg kan høre min søster gispe bag mig, men det får kun manden med slangeøjnene til at afsløre mere af sin uhyggelige mund. Jeg kan mærke kvalmen i hele min krop. Den breder sig ud til hver en lille nerve i min krop og sætter sig fast der, og et øjeblik snurrer alting rundt. Manden giver slip på min arm med sådan en brutalitet, at jeg næsten vælter ind i Mina. "Dig, kom her!" råber manden og peger på Mina.

.

Jeg har fået en ny plads i skolen. Det er vel okay. Ikke fordi min sidekammerat er bedre eller værre end den forrige, men jeg blev skuffet. Jeg havde håbet, dog ikke troet, men stadig håbet, at jeg kunne komme til at sidde ved min veninde. Det ville gøre timerne mindre kedelige og måske ville jeg endda kunne koncentrere mig. Jeg sidder henne ved vinduet og selvom jeg prøver at lade være med at kigge ud af vinduet, er det som om mit blik bliver draget derhen. Det er nok ikke så godt, men jeg er i forvejen bagud i timerne og er efterhånden ved at give lidt op. Jeg trænger nok bare til en pause, eller noget.
Men efter skole går det godt! Min veninde har bestilt billetter til Breaking Dawn Part 1, og jeg glæder mig så sygt meget at det føltes som om min mave kunne eksplodere hvert sekund. Mig og mine veninder er også ved at få stablet et Twilight Marathon op, inden den 17 november, og forhåbentlig om ikke så lang tid vil vi få afsluttet vores TVD sæson 1 Marathon. Og selvom det går lidt langsomt med at få aftalt noget med en anden veninde, så skal det nok gå.

Lidt forskellige billeder fra de seneste par dage. Ja, jeg bruger meget tid på 3d origami..

Terminsprøve..

En underlig sommerfugle-agtig kildren i maven holdt mig vågen det halve af natten. Jeg kunne ikke sove, ligemeget hvad jeg prøvede at gøre. Da mit vækeur endelig lyste 5:47 stod jeg op. Uroen i min mave blev ved og tiden gik. Pludselig var det tid til at hoppe op på cyklen og i skole. Da jeg ankommer til skolen er min mave lige ved at gå amok, og en klam følelse af at skulle brække sig hvert sekund, fyldte hele min krop. Sommerfuglene var væk og erstattet af klamme edderkopper der kravlede rundt i mit indre og råbte til mine tanker. Men hurtigt gik det, for pludselig sad jeg inde i gymnastiksalen og kæmpede med diverse matematikstykker som alle de andre elever, der sikkert også havde haft besøg af Hr. Nervøsitet, og alt smerte var væk. Timerne fløj afsted og jeg nåede over dobbelt så meget, som jeg var overbevist om at jeg ikke ville nå. Min første terminsprøve var overstået og da jeg traskede hjem i blæsevejr, kunne jeg ikke stoppe det kæmpe smil der fyldte hele mit ansigt. Jeg var glad, over at det altsammen var overstået og at der i virkeligheden ikke var noget at være nervøs for. Det er jo ikke afgørende, kun en prøve i at gå til eksamen. Men alligevel, kan jeg mærke den der sommerfugle-agtig følelse igen.
Så nu vil jeg dykke ind i Oprøret hvor alt det med terminsprøver slet ikke eksistere længere i Kattuas verden.

Fortiden er her så stille...

Min hund er ramt at 'falsk graviditet', så hun tror hun er gravid, hvilket ikke er sandt. Selvom det kunne være vildt dejligt med en masse små hvalpe rendene rundt i huset, ville jeg tude i flere dage når de blev solgt. Men som sagt tror min hund hun er gravid, så hun vil næsten ikke spise noget, vil ikke jagte fugle og frøer i haven (seriøst, det elsker hun..) og hun reagere slet ikke på ordet 'Mus' mere. Det eneste hun vil er at sove under min dyne hele dagen, det er faktisk ret skønt.

30092011

Hvor har det dog været en dejlig dag i dag efter skolen, solen har skinnet og det har været sådan rigtig forårs-sommer vejr!. Har tilbragt det meste af min dag udenfor i solen og hørt musik, leget med mine hunde, taget billeder, kigget på kastanjer, lært at folde en svane (gjorde det på første forsøg, så ja, jeg var lidt stolt der.) og nærstuderet vores æbletræ i håb om at finde et spiseligt æble. Så alt i alt, en skøn dag. Håber weekenden fortsætter med det gode vejr, og så krydser jeg fingre for at min veninde bliver rask så vi kan være sammen. Savner hende så meget.

Min computer er gået i stykker. Altså fuldstændig i stykker, så blogning bliver der nok ikke så meget af. Ligenu har jeg været så heldig at få lov til at låne min søsters, men i morgen tager min far min pc ud til reperation. Håber de får den lavet, ellers er alle mine noveller, digte og tusinde billeder væk for altid...

ARG!