2011

2011 startede med tårer i øjnene, fortvivlelse og følelsen af at den eneste løsning var at stille træskoene og gå over broen. Men det gjorde jeg ikke. 2011 blev lidt bedre med tiden, der var små opture som jeg desperat holdte fast i, for ikke at ende mit liv som 14/15 årig. Tingene blev bedre, i hvert fald for en stund. En dag fik jeg så af vide at de gode dage i skolen med skønne klassekammerater ville ende hurtigere end jeg havde (troet) håbet på. Uger gik med søvnløse nætter og tårer i øjnene hver dag. Projektugen er den bedste uge i 2011. Jeg tilbragte flere timer med mine dejlige veninder, vi lavede en musikvideo, skrev om musik og hyggede os så meget. Ugen var forbi og sommerferien var sat i gang. Afslutningsfest med klassen, selvom jeg ikke opdagede at det var farvel, før jeg blev hentet og der blev krammet, sagt farvel og heldigvis også et par Vi ses! Min sommerferie var fuld af planer og arbejde og arbejde. Jeg er normalt en doven person der bedst kan lide ikke at have sin ferie fyldt til randen med planer, men i denne ferie var det rart. Jeg havde så travlt at jeg glemte alt om skolen og randerne under øjnene forsvandt, mine øjne strålede igen og jeg havde det sjovt. Men så kom mandagen hvor jeg skulle op klokken lort om morgenen for at sidde i bus og tog, og bagefter cykle flere kilometer som ødelagde mine knæ og mit humør resten af ugen. Skoledagene begyndte og mine arbejdsdage sluttede. Skolen var et helvede, det eneste gode ved skoledagen var frikvarterene hvor jeg kunne smutte ind til min veninde og snakke. De søvnløse nætter kom igen og en zombietilstand blev lagt over mig. Jeg gik igennem dagene uden at lægge mærke til hvad jeg lavede. Dagene blev ens og jeg vidste pludselig ikke hvem jeg var længere. Biografturen var uforglemmelig, at flygte fra skolen og zombietilstanden og være mig selv igen. Hende den underlige vampyr pige der kan snakke i flere timer om Twilight, Vampire Diaries og de tusindevis af bøger hun har høvlet igennem på kort tid. Det var rart at møde hende igen og det tror jeg også mine veninder ville sige. Mads Langer koncert på Fermaten var fantastisk og guud hvor var han dog lækker og såå sød. Sygehuset fik jeg også besøgt i december, min mor blev indlagt og igen var jeg helt nede. December er pludselig væk, juleaften kom næsten som et chok og jeg kan stadigvæk ikke forstå at det er den sidste dag i 2011.

Jeg er slet ikke klar til at byde 2012 velkommen.