tirsdag den 24. januar 2012

Farvel blog..

Nu har jeg haft denne blog i et helt år. Det har været et skønt år, jeg har lært så mange nye ting og mennesker at kende. Jeg har lært mig selv lidt bedre at kende, nok til at vide at jeg ikke kan føre blogning på denne blog længere. Det er trist, især fordi jeg har fået så mange dejlige læsere, også anonyme. Jeg har nydt at blogge, men jeg har også opdaget at denne slags blogning ikke er mig. Jeg har derfor lavet en ny blog, som hedder Underbevidsthed Jeg vil gerne takke jer allesammen for at have læst med og jeg håber at i vil følge med på min nye blog, selvom den nok bliver en smule anderledes end denne her. Tak for alt, det har været et skønt år!
  
 (jeg undskylder for dårlige webcam billeder..)

søndag den 22. januar 2012

Som et bål

Du betød pludselig så meget
Forbandet varm og rar
Trøstede mig med din knitrende sang
og måde at tale på.
Du slikkede mit indre
Jeg nød det virkelig meget
Flammerne forsvandt stille og roligt
som natten blev til dag.
Kun små gløder varmer mig nu
Rødglødende og venlighed
Gav mig styrke
og kortvarig lykkestund.

lørdag den 21. januar 2012

Overstået

Jeg føler ikke varmen
mærker ikke dine flammer mere
eller dine elektriske stød
jeg tror det er overstået
at det længe har været det

fredag den 20. januar 2012

Projektuge = Done!

Projektugen er færdig og jeg er nu klar til at holde weekend. Jeg har en hel del timers søvn at få indhentet, tysk aflevering + tysklektier og matematik der skal gennemgås igen og igen pga. terminsprøver i næste uge.