Den aften der..

Jeg tænker stadig på den aften. Den aften hvor han klemte min kolde hånd ude under den mørke himmel. Jeg husker stadig at der ikke var mange stjerne den aften og at månen så underlig ud, den var hverken hel eller halv. Hans ånde stank langt væk af alkohol og det var sikkert også derfor han var så sød ved mig. Jeg savner det øjeblik hvor han trak mig tættere ind til ham og mumlede noget med lyserøde skyer og skumfiduser med chokolade. Jeg fniser stadigvæk over det. Selvom han har glemt alt om den aften og ikke kan huske mig. Så har jeg ikke. Jeg kan godt huske ham og det øjeblik hvor jeg oplevede ægte lykke, eller i hvert fald forelskelse.