I morgen sker det!

Det giver et sug i min mave hver gang traileren kommer i fjernsynet. Hver gang nogen siger noget som får mig til at tænke på Breaking Dawn, flagrer alle sommerfuglene i min mave vildt omkring og gør det umuligt for mig at sidde- og tie stille. Min krop går amok, jeg basker vildt med armene, kan ikke stå stille og tager hele tiden mig selv i at hvine højt, trods at jeg har det elendigt og er syg. Men det er som om jeg glemmer at jeg er syg, når traileren kommer i fjernsynet. Og jeg tror ikke det er gået op for mig endnu at det er fucking i morgen! Klokken halv fire sidder jeg i biffen med mine to bedste veninder og er garanteret helt oppe og køre og fuldstændig umulig at føre en samtale med. Jeg glæder mig så sygt meget at selvom jeg har det elendigt i morgen og stadigvæk er syg, vil jeg springe ud af sengen og styrte i skole bare for at få den overstået. Selvom jeg måske skal brække mig, vil jeg ikke tage hjem. Jeg har glædet mig til den her film siden jeg sidste år havde set Eclipse for første gang i biffen med min barndomsveninde. Det er over et år siden, helt utrolig at jeg har kunnet vente i så lang tid. Utrolig at jeg har overlevet så mange dage med sug i maven. I morgen sker det, i morgen springes min lille bobbel af begejstring og lykke som jeg har levet i, i så mange sekunder, minutter, timer, dage, uger og måneder.

I morgen springes den og jeg fucking glæder mig!