Kantineugen, dag 5

Kantineugen er nu slut. Jeg er glad og en smule ked af det. Glad fordi at det hele er overstået, at det er weekend og jeg kan få sovet ud. Ked af det fordi det er slut nu, det har været sjovt, meget faktisk. Vi fik udsolgt alt i tifrikvarteret og var klar til at ryde op efter pausen. Vi fik gjordt hele kantinen ren, fik stablet bordene på plads, båret stænger og plader ned i kælderen, gjordt hele kantinen ren også var det tid til at komme hjem. Inden vi gik fik vi vores karaktere og jeg er faktisk rigtig stolt af mig selv. Jeg har fået 12 i skriftligt dansk, og er overlykkelig! F*ck de andre 7 og 4'ere. Jeg skal alligevel ikke bruge Biologi, Fysik eller Geografi til en skid. Jeg fatter det alligevel ikke, for mig er det som et fremmed sprog. Jeg prøver, jeg øver, øver og øver. Men det vil ikke sidde fast, og ved i hvad? Det ser jeg bare som et tegn. Et tegn på at jeg ikke skal være læge, lærer, fysiker eller hvad man ellers kan blive ved at være god til Fysik, Biologi og Geografi. Jeg satser på det skriftlige, det danske, det sproglige. Jeg skal bare øve mig mere, og det ser ud til at jeg må klare det selv. Min lærer har sagt til mig at hvis der fandtes en højere karakter end 12 havde han givet mig den. Jeg er glad for hans ros, men jeg mangler ris. Jeg vil såå gerne have noget ris, som jeg kan arbejde videre på. Men min lærer sagde bare at det var perfekt. Selvfølgelig er det godt, bedre end godt. Fantastisk. Men jeg vil have noget at arbejde med. Hvis jeg nogensinde skal opfylde min største drøm indenfor uddanelse, om at blive forfatter, så skal jeg arbejde mere, meget, meget mere. Jeg skal have ros og masser af ris. Jeg skal have noget at arbejde med. Det må jeg så åbenbart selv klare. Jeg må selv stille krav, være skeptisk, presse migselv. Men det er svært. Sværer end jeg havde troet, og jeg tror ikke det vil lykkedes. Desværre...
Da jeg kom hjem skulle jeg rydde op og gøre rent på værelset, da min farmor og farfar kom på besøg klokken 17:00 for at fejre min fødselsdag, selvom det først er den 22. Det har været hyggeligt. Vi har fået set x-factor og fået snakket en del. Jeg fik også 100 kr, af min farmor får mit 12 tal i skriftligt dansk. Det blev jeg meget glad for. Oveni det fik jeg 300 kr og en meget spændene bog. Bogen hedder Alverdens mytologier. Ja, jeg ved hvad i tænker, men jeg syntes den ser spændene ud og jeg glæder mig til at komme igang med at læse om de forskellige mytologier. Ellers har aftenen været meget afslappende og hyggelig. Ligenu sidder jeg på webcam med Christina og fjoller imens jeg spiser chips og drikker cola. Jep, sådan ser min fredag aften ud, og den fortsætter sikkert til midt på natten som sædvanlig. Jeg burde gå tidlig i seng og få indhentet den søvn jeg ikke har fået hele ugen. Men jeg tør ikke. Jeg er bange for mareridtene som nu har plaget mig hele ugen. Det startede i mandags. Da kantineugen startede. Jeg har før været plaget af mareridt, men i denne uge har de også plaget mig om dagen. De sniger sig ind på mig og gør mig bange. Jeg prøvede at fortælle min veninde om det, men jeg har virkelig fortrudt det. Hun lyttede slet ikke på mig, rystede bare på hovedet og troede ikke et sekund på mig. Jeg følte mig svigtet, fortabt, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hun er den veninde som jeg har det bedste forhold til, hun er den jeg stoler allermest på. Men for tiden, er det som om hun kun tænker på sig selv, eller også er det mig som er egoistisk. Jeg ved det ikke. Men jeg havde virkelig forventet at hun ville lytte til mig, spørge ind til mig eller ivertfald tænke på mig... Men nu er kantineugen færdig og mareridtene vil forhåbentlig forsvinde. Ingen flyvende knive der skærer hovedet af mig, intet hvidløgssaft der ætser hele klassen, ingen døde klassekamerater i fryseren. osv. Ja, jeg kunne godt nævne alle mine forfærdelige drømme, men jeg vil helst bare glemme dem..
Undskyld for det lange indlæg, men jeg havde lige en masse ting der skulle ud.

På genlæs