Kantineuge, dag 4

Ja, så er kantineugen snart slut. På en måde er jeg glad, glad for at kunne tage hjem tidligt og uden ben smerter. Men så alligevel, jeg kommer sikkert til at savne det. Det har været rart ikke at skulle tage hjem og lave bunke vis at lektier, bare at kunne smide sig i sengen og sove. Idag har været en af de bedste dage. Vi har endelig fået overskud! Vi havde totalt udsolgt idag, folk kom og spurgte efter flere toast og salatbarer, men vi havde ikke mere. Vi havde en masse pitabrød i overskud, og ved i hvad vi gjorde? Vi smurte ketchup på dem, lavede kødsovs og puttede det på med ost, bacon og oregano. Og de var vilde med dem! De smagte også rigtigt godt og er vildt nemme at lave. Ellers har dagen i dag ikke været såå meget anderledes end de andre. Jo, vent lige. Fordi jeg og nogle andre fra klassen havde taget hjem som nogle af de sidste alle de andre dage og fordi vi har knoklet helt vildt med det her kantineuge, fik vi lov til at tage hjem klokken fem minutter i 1! Det var bare så skønt at kunne tage sin jakke på og smutte hjem imens de andre stod tilbage med opvask og oprydning.
Og tiden blev da også brugt fornuftit da jeg tog hjem. Jeg styrtede ind på værelset og fik lavet min matematik aflevering. Selvom jeg stadig mangler en hel side, men jeg kan ikke finde ud af den og siddet med den sammen med min far i en time og jeg har nu opgivet den. F*ck det hvis det ryger ned i karakter, jeg har gjordt alt det jeg kunne og er tilfreds. Er det ikke også det man skal være? Gøre sit bedste og være tilfreds.

Jeg har i lang tid haft skriveblokeringer. Det er meget træls, da jeg gerne vil blive bedre til at skrive noveller og den slags. Jeg har kæmpet mig igennem det og novellerne har alligevel endt i 'Mislykkede tekster' mappen. Men så i dag. Midt i jeg står og snitter agurker med min veninde, dukker der sig en idé op. I mit hovede forestiller jeg mig scenen og digter den. Jeg havde lyst til at smide alt hvad jeg havde i hænderne, løbe hen og finde en blyant og skrive det ned. Men desværre måtte jeg vente til jeg fik fri. Så imens jeg cyklede hjem, skrev jeg noget af det ned i noterne. Det var meget besværligt. Men jeg kunne ikke lade være.

På genlæs....