På en helt almindelig tirsdag, hvor folk skyndte sig fra det ene sted til det andet sted, skældte hinanden ud og kun bekymrede sig om sig selv, skete der noget meget usædvanligt. En pige var stoppet op midt i al travlheden og kiggede op på himlen. Solen brændte hende i ansigtet og farvede hendes hud, på rekordtid. En sort prik på himlen, blev større og større. Den dalede ned mod pigen med en fart der syntes umulig. Inden pigen kunne nå at flytte sig, eller råbe efter hjælp, selvom det sandsynligvis ikke ville hjælpe alligevel, blev hun ramt af denne plet. Pletten tog form som en fugl og ramte hende lige i hendes solbrændte ansigt. Dunk. Pigens hoved ramte murstenene og farvede dem røde, med hendes skyldige blod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar