Personlig soundtrack?

I går stillede min veninde mig et spørgsmål. Hun spurgte om jeg havde nogle sange som beskrivede mig i en speciel situation. Altså om jeg havde et personligt soundtrack. Det har jeg aldrig rigtig tænkt over. Men efter hun havde stillet spørgsmållet, irreterede det mig hele dagen. Det gør det stadig. Jeg hører tit musik for at drømme mig langt væk. Det er svært at forklare, men jeg prøver alligevel. Når jeg hører musik, drømmer jeg mig altid væk fra virkeligheden. Laver en historie ud fra sangen. Hmm, lad mig gi' jer et eksempel, fx. når jeg hører Lykke Li - Everybody but me, drømmer jeg mig altid ind i et overfyldt rum. I rummet er der en masse mennesker, de danser, drikker og har det sjovt. Jeg forestiller mig en pige, som står midt i det hele, ser enormt ullykkelig og forvirret ud. Hun vil ikke være som de andre, selvom en del af hende godt vil. Ved ikke rigtigt om det hjalp jer, men aner ikke hvordan jeg ellers skal forklare det ..-'.

Men tilbage til spørgsmålet. Jeg har gået og tænkt over det og er faktisk noget frem til nogle sange som faktisk passer ret så godt. Uden jeg har vidst det har jeg hørt sangene igen og igen i den tid.

Det er ikke så langt tid siden at jeg havde et total flip med at trykke replay på sangen Cut af Plumb. Selve sangen handler om at cutte (skære i sig selv), om at selvom man føler sig alene, så er man det ikke. Man er ikke bare en fremmed, man tilhører nogen. Der vil altid være nogen derude for dig. Jeg hørte sangen meget fordi jeg på et tidspunkt følte mig meget alene, jeg havde det dårligt selvom jeg hele tiden var omringet af mennesker, som jeg godt vidste elsker mig. Men følelsen af at være alene og unormal, blev ved med at overtage min krop. Derfor var sangen meget god at sidde og lytte til, når jeg havde det sådan. Jeg hører stadig sangen meget, når jeg følelsen igen viser sig. Sangen er dejlig og endnu en grund til at elske Plumb og cutting.

The Pretty Reckless - Make me wanna die. Ja, titel siger jo nærmest sig selv. Det var endnu en svær tid, selvom det er helt tilbage før jul at jeg følte det sådan. Jeg havde mødt en dreng over nettet, vi snakkede meget sammen over msn og skrev meget sammen. Jeg var ikke forelsket i ham og han var heller ikke forelsket i mig, så lad venligst være med at kommenteret noget.. Men altså, han føltes som en bedsteven. Jeg følte at jeg kunne betro mig til ham og snakke med ham om næsten alt. Det gjorde jeg også lidt, men så var det at han pludselig ændrede sig. Han havde fået en kæreste, og pludselig var jeg ikke vigtig for ham mere. Han svarede altid så koldt til mig, når jeg skrev til ham. Han gad aldrig at videochatte mere. Faktisk gad han slet ikke se mig mere. Og der sad jeg, troede lige at jeg havde fået mig en bedsteven, som ville vare i lang tid. Men nej, sådan var det ikke. Derfor passede sangen Make me wanna die, meget til mig lige i det øjeblik.

Ja, der har været en masse andre sange som har passet til mit humør her og der. Men jeg kan se at indlægget allerede er blevet ret langt. Så jeg stopper altså nu. Jeg skriver måske videre i morgen..