Gid jeg kunne spole tiden frem. Frem til mig. Der hvor det kun er mig og dig. Os. Hvorfor er jeg stadig 15 og sidder fanget her? Når jeg kunne være berømt og kende dig. Vi kunne spise sammen på en resturant. Gå i biffen. Du kunne tage mig med på settet. Jeg kunne dedikere en bog til dig. Jeg ville elske dig. Du ville elske mig. Du ville overraske mig med blomster og chokolade, som i de der platte kærlighedsfilm. Jeg ville grine af dig og kysse dig på kinden. Du ville smile til mig, tage dine stærke arme omrking mig og hviske søde ting i mit øre. Jeg ville fnise af lykke. Lige dér. Det er dér jeg gerne vil være. Ikke her, som en nervøs 15 årig pige der kæmper med sine teenagerproblemer. Jeg vil ikke sidde her mere. Ukendt. Jeg vil være kendt. Jeg vil blive lagt mærke til. Af dig. Se mig. Jeg er jo lige her. Og ikke der..
Desværre.
Nurh Vivian!
SvarSletJeg kender det såå godt. Jeg ville ønske jeg også kunne spole tiden frem og få min drømmeprins ):
Ja, nogengange går tiden simpelthen for langsom, jeg vil så mange ting, have så mange ting. Men jeg er kun 15. Jeg går stadig i skole, jeg stinker stadigvæk til de fleste fag, jeg kæmper stadig med problemer. Jeg vil have det væk. Spole forbi det hele og køre i slowmotion når lykken begynder ! (:
SvarSletHvor er det godt og smukt skrevet!
SvarSletJeg tror at næsten alle piger ville ønske de kunne spole frem i tiden<3333
Sanne, det tror jeg du har fuldstændig ret i.(:
SvarSlet