Regn & blæst

Regnen styrter ned udenfor. Jeg knapper min jakke, vikler halsterklædet godt rundt om halsen, tager de tynde handsker på, sætter mit hår i en sjusket hestehale, tager den gamle røde cykelhjelm på hovedet, propper høretelefonerne i ørerne og skruer helt op for musikken så jeg bliver døv for alt andet. Også begiver jeg mig ud af døren. Regnen rammer mig hårdt i ansigtet og jeg ved at om ikke lang tid er jeg sort helt ned til hagen. Jeg tramper i vandpytterne, total ligeglad med at mine strømper og bukseben bliver våde af det. Jeg fortsætter hen til min cykel, ser en fra mit Mediatik hold komme gående, hun har en grå jakke på og hendes brune hår er trukket ned i jakken, selvom der ikke går lang tid før det flyver op igen, jeg hverken vinker eller siger noget til hende. Hun er en gammel veninde, men hun siger mig ingenting mere. Hun er for forandret til at jeg gider bruge tid på hende. Jeg fortsætter hen til min cykel, låser den op og smider skoletasken i kurven. Jeg cykler ned ad vejen i modvind, med regnen lige i fjæset. Mit ansigt fryser og jeg kan intet se. Jeg kæmper mig igennem, og håber at ingen kommer imod mig, i så fald ville jeg ikke kunne se dem før det er for sent. Jeg er heldig. Jeg fortsætter forbi børnehaven, igennem skoven, over broen og cykler videre på marken. Vinden river stadig i mit tøj da jeg når op på vejen, regnen er stadig slem. Mon den overhovedet stopper?. Jeg prøver at fokusere på sangen, hvad synger hun?. Det er svært regnen og den skrigende stemme konkurere hele tiden, det er et tæt kapløb. Jeg drejer, ser en gammel dame med en hund. Hvad fanden laver hun udenfor i sådan et vejr? Også en gammel dame. Hun er så tynd. Jeg bliver pludselig bange for at hun flyver væk, bliver ført med vinden. Jeg drejer igen og cykler nu imellem nogle huse og deres hegn. Her er vinden ikke så slem og jeg kan igen koncentrere mig om sangen.
Well hey there Father, there is just one other thing
I have a simple request
I hear you know God, could you give him a nod
In my direction, I'd be in your debt
Jeg drejer igen. Vinden rykker i mig og regnen får jeg lige i fjæset. Jeg fryser og er gennemblødt. Mit hår er drivvådt og min make-up hænger helt ned til hagen. Jeg smider cyklen ind i garagen, orker ikke engang at stille den ordentlig op. Jeg åbner døren og nærmest kaster mig ind. Inde. Jeg er inde. Her er varmt, dufter dejligt af mit hjem, mig, her er ingen vind eller regn. Først nu opdager jeg hvor højt min musik er, jeg river ørepropperne ud og ømmer mig. Jeg slæber mig indenfor, smider tasken og ovetøjet. Nu vil jeg bare have en stor varm kop kakao og gemme mig under min dyne og glemme alt om denne f*cking dag. Men nej. Nej, jeg bliver nød til at skynde mig ind på værelset, få lavet den rådne tyske stil og få aftalt biftur imorgen. Orh forhelvede....

På genlæs