Lidt personligt lort...

Jeg kendte engang en pige.
Hun er der ikke mere, på en måde.
Hun er blevet væk.
Væk, fra sig selv..

Hun plejede altid at være så sød og sjov. Hun tænkte altid på andre, fik det dårligt hvis andre havde det skidt. Hun snakkede ivrigt med kammeraterne. Hun var altid sammen med nogen. Hun krammede sin mor og sagde hun elskede hende. Hun legede med sin lillesøster, for at gøre hende glad. Hun lavede alle sine lektier. Hun kom aldrig for sent. Hun var en god pige. Næsten perfekt.

Men idag. Idag, ville du ikke kunne kende hende. Du ville komme til at lede hele verden igennem og stadig ikke finde hende. Hun er ikke død. Hun er her stadig. Men ikke den pige som du søger. Hun har forandret sig. Hun er ikke længere sød eller sjov. Hun tænker ikke på andre, er faktisk direkte ligeglade med dem. Hun snakker kun når det er nødvendigt. Hun er aldrig sammen med nogen. Hun krammer aldrig, hun afskyer det. Hun leger aldrig med sin lillesøster, hun ser hende faktisk næsten ikke. Hun er ligeglad med tøj. Hun er ligeglad med make-up. Hun er ligeglad med sit udseende. Hun laver næsten aldrig lektier mere. Hun kommer hele tiden for sent.
Hun er ikke en god pige.
Hun er ligeglad med alle.
Hun er ligeglad med sig selv.